Poetry and the written word

———- WORK IN PROGRESS & MORE COMING UP —————–Poesi_paa_staden_Maj14_plakat

Jeg vil læse op af et lille udvalg af mine digte, poetry og spoken Word på POESI I STADEN torsdag d.15.maj på Operaen på Christiania.

Livet det er råt, men humøret ikke mørkeblåt
For Operaen det er hot, og kreativiteten godt
Nye territorier endnu ikke betrådt og poesien er min undersåt!

—————————————————————
POESI på STADEN er digtere og prosaister, der læser op af deres skrivekunst. Én gang om måneden siden 2009 har vi haft 5 oplæsere på plakaten samt en levende åben scene. Efter nu 2 års oplæsninger på Nørrebro, vender vi stærkt tilbage til vores gamle scene i OPERAEN på CHRISTIANIA, torsdag den 15. maj 2014 til POESI i STADEN XLV. Arrangørerne er digteren Arash & forfatteren Gordon.

https://www.facebook.com/events/558120847638223/

PROGRAM

Natasha Andersen
er en Nørrebro-London baseret digter, multikunstner og ordsamler, der bl.a. kombinerer det skrevne ord med sin anden kunst. Hun er inspireret af beatpoesi og spoken word, hvor opførslen af digtet kan være ligeså vigtig som indholdet. Hun vil læse op af et lille udvalg digte på dansk og engelsk. Se www.nat-art.co.uk

Nazila Vida Roxana Kivi
er forfatter til Kvinde Kend Din Krop, 2013, redaktør på magasinet Friktion og Nørrebros førende menstruationsekspert. Hun skriver om køn, krop og kontrol. Hun vil i aftenens anledning fortælle en blodig historie om den vestlige kulturs forhold til kvinders krop, når den bløder. Ikke for sarte sjæle! www.friktionmagasin.dk

Louise Kristensen
er digter og prosaist. Debuterede i 2012 med digtsamlingen ”Syltede små skorpioner”. Til efteråret udkommer Louises novellesamlingen ”Mod solnedgangen”. Hun publicerer digte og kortprosa på hjemmesiden www.kraniemaelk.blogspot.com

Søren Gehlert Schmidt
debuterede med digtsamlingen, Sytten Farvel, i 2013. Udover digte skriver han kortprosa på http://www.gehlertwords.dk/, jazztexter,  m.m. og har optrådt med sine tekster siden 1995. I øjeblikket lægger han sidste hånd på Digte Kan Man Jo Ikke Snakke Med Nogen Om – en samling som drives af vrede, faldteknik, melankoli, antisexmetaforer og en næsten usynlig humor. Han vil læse tekster, som delvist er en avantgardistisk leg med former og et livgreb med begrebet, afsked. Han læser også op af sin nævnte kommende digtsamling, som er en lyrisk kindhest, som stinker af melankoli, dyrisk aggression og dårlig sex.
http://sgehlert.wordpress.com/

Pia Boel & Ivan Nio
er spoken word i et tekstunivers, hvor fortvivlelse og erkendelsesprocesser kredser i musikken i søgen efter mening og faste holdepunkter, midt i en sløret virkelighed, hvor der hersker uenighed om rollefordelingerne. Musikken er abstrakt, industriel, eksperimenterende. Teksterne er skrevet og fremføres af lyriker Pia Boel, al musikken er produceret af musiker og sangskriver Ivan Nio, og er indspillet ved hjælp af analoge optagemetoder i hans hjemmestudie.